Mana er en magt eller kraft, der findes i visse personer eller genstande. Mana kan være både god og dårlig. Begrebet kommer fra melanesisk og betyder "at være virkningsfuld". Siden 1800-tallet har det været brugt som begreb inden for religionsvidenskaben.
Som videnskabeligt begreb blev mana opgivet i 1950'erne, men interessen for dets ideologihistorie opstod i 1980'erne.
I bogen The Melanesians (1891) mente den britiske missionær R.H. Codrington at kunne tolke mana som en kraft, der viser sig i mennesker, dyr, planter og ting, i mennesker tillige som held og dygtighed. Codringtons forståelse af mana blev videreført i evolutionistiske teorier, og nogle religionshistorikere anvendte begrebet om troen på en overnaturlig kraft.
Som modtræk mod E.B. Tylors minimumsdefinitioner af religion som tro på åndelige væsener (animisme) hævdede de, at troen på mana var den ældste form for religiøsitet (præanimismeteorien og den senere dynamismeteori). De væsener eller ting, som er i manatilstanden, er tabu, dvs. urørlige eller forbudte.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.