Malt, spiret og tørret korn, som anvendes i fremstillingen af brød, øl og spiritus, især i form af bygmalt. Under spiringen, der sættes i gang ved, at kornet opfugtes med vand, dannes enzymer, som under en efterfølgende brygning (se øl) bl.a. medvirker til at omdanne kernens indhold af uopløselig stivelse til opløseligt sukker, maltose, der er basis for dannelsen af alkohol og kuldioxid under gæringen.

Efter endt spiring skal malten tørres (se kølle) for at standse selve spiringen og give malten den ønskede farve og aroma, der skal præge det færdige produkt. Se også maltbyg.

Typer

Der fremstilles mange forskellige malttyper, der varierer i farve og smag. Blandt de kendte typer er pale ale-malt, pilsnermalt, münchnermalt, farvemalt, chokolademalt og krystalmalt. Pilsnermalt tørres ved 80-85 °C, münchnermalt ved 100-105 °C, og farvemalt/chokolademalt ved 160-220 °C.

Sammenslutningen af europæiske bryggere, European Brewing Convention, har udarbejdet en skala, der beskriver maltens farve og det færdige øls kulør.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig