lysogeni

Lysogeni, (af lysis og gr. genos 'slægt, art, afstamning', se -gen), lysogen infektion, bakteriers nedarvede evne til at producere bakteriofager. Denne egenskab, som findes hos talrige bakteriearter, blev opdaget i 1920 af den belgiske læge Jules Bordet, men det var først i 1950, at den franske bakteriolog André Lwoff ved forsøg med Bacillus megaterium viste, at evnen til at danne bakteriofager var en del af bakteriens arvemasse.

I en voksende bakteriekultur er det normalt kun meget få celler, der vil danne bakteriofager og lysere under frigørelse af bakteriofager. Under visse betingelser, fx bestråling med ultraviolet lys, kan man dog få hele bakteriekulturen til at danne bakteriofager og lysere. Ved studier af λ-bakteriofag, som findes hos bakteriestammen Escherichia coli K12, er mekanismen bag lysogeniseringen af en bakterie blevet undersøgt. Når en bakteriofag har inficeret en følsom bakterie, kan der dannes overskud af et regulerende protein, som undertrykker bakteriofagens normale funktioner. Dette medfører, at bakteriofagens DNA bliver indbygget som en profag i bakteriens arvemasse og herefter optræder som en normal del af bakteriens DNA. Hvis det regulerende protein, der hele tiden bliver dannet i den lysogene bakterie, senere bliver inaktiveret, vil bakteriofagens DNA atter frigøres og mangfoldiggøres under dannelse af talrige viruspartikler og lysis af bakterien.

Ved sygdomme som difteri og visse former for botulisme er bakteriernes evne til at fremkalde sygdommene forbundet med lysogeni, idet bakterierne rummer profager, hvis DNA koder for dannelsen af farlige toksiner.

Inden for genteknologien har λ-bakteriofagen og de lysogene E. coli-bakterier spillet en stor rolle. Ved sammenkobling af bakteriofagens DNA med DNA-fragmenter, der koder for et bestemt protein, kan der dannes hybridbakteriofager, som ved lysogenisering af nye bakterier kan producere det pågældende protein.