Lys (biologi), Lysenergi er den helt basale forudsætning for biosfærens struktur og funktion. Ved fotosyntese opbygger de grønne planter vha. lysenergi det organiske stof, der er grundlag for stort set alt liv. Denne proces udvikler ilt og er baggrund for vor iltholdige atmosfære. En undtagelse er visse kemotrofe bakterier, som udnytter energien i uorganiske forbindelser til opbygning af organisk stof, og som fx i hydrotermiske væld på dybhavets bund danner grundlaget for nogle helt specielle dyresamfund, der således ikke er baseret på lysenergi.

Lys bruges som et vigtigt signal til styring af mange livsprocesser. Planter orienterer sig på en fordelagtig måde i forhold til lysets retning, hvilket kaldes fototropisme, og mange mikroorganismer har lysfølsomme organeller, som muliggør retningsbestemte bevægelser i forhold til lys, fototaksi. Ændring i daglængden (fotoperiode) kan igangsætte vigtige processer, fx spiring og løvspring hos planter og pardannelse og redebygning hos fugle.

Lyset sanses, når dets fotoner absorberes af visse molekyler, synspurpur, og igangsætter en kemisk reaktion, der registreres af nerveceller. Inden for dyreriget er sådanne nerveceller flere gange uafhængigt af hinanden i evolutionens løb indgået i billeddannende synsorganer, øjne. Det gælder de sammensatte øjne hos leddyr og kameraøjnene hos blæksprutter og hvirveldyr. Dette skabte en helt ny kommunikationsform via visuelle signaler. Denne er yderligere raffineret ved fremkomsten af forskellige former for synspurpur, der selektivt absorberer forskellige bølgelængder af det sammensatte hvide lys, hvorved farvesyn blev muligt. Derved kunne farver inddrages som et signal organismerne imellem, og det har i høj grad bidraget til den diversitet, vi ser. Farver er bl.a. et vigtigt element i det samspil, der udviklede sig mellem blomsterplanter og de insekter, der bestøver dem. Farver er desuden vigtige signaler i artsgenkendelse og i mange arters parringsadfærd, ligesom de kan benyttes som advarselsfarver.

Visse organismer, fx bakterier og sankthansorm, kan producere lys, bioluminescens, i lysorganer, fx gennem iltning af stoffet luciferin vha. enzymet luciferase.

Da synligt lys kun udgør en del af det elektromagnetiske spektrum af bølgelængder, vil organismer, der udsættes for direkte sollys, rammes af både kortere og længere bølgelængder. Specielt førstnævnte, det såkaldt ultraviolette lys, er direkte farligt, og landlevende organismer må beskytte sig herimod. Dette sker som regel ved indlejring af farvede pigmenter i de yderste robuste overfladelag. Dette forhindrer, at de kortbølgede stråler trænger ind og ødelægger de underliggende levende celler. Når vi om sommeren bliver solbrændte, er det netop en beskyttelse mod den kraftigere ultraviolette stråling.

Læs mere om lys.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig