Et jordbundsprofil, som viser en Luvisol, der er udviklet i kalkholdig, leret moræne under bøgeskov i Hestehave Skov, syd for Rønde.
.
Mikrofoto af et tyndslib af jordbundsmateriale fra en B-horisont (her ca. 60 cm nede), som er beriget med illuvialt ler. Lerpartiklerne, som ligger lagdelt, fremstår gullige, mens kvartssandkornene er grå og hvide. Hulrummene, som viser jordens porøsitet, er sorte. Materiale fra Hestehave Skov, syd for Rønde. Tykkelse på slibet er ca. 30 mikrometer, mens størrelsen på mikrofotoet er 10 × 15 mm.
.

En luvisol er en leret jordtype. Det internationale FAO/UNESCOs jordklassifikationssystem definerer jordtypen som et lag i underjorden (en argillisk B-horisont), der er beriget med ler, som er ført ned fra overjorden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet luvisol kommer af latin luere 'vaske' og solum 'grund, jordbund'.

I A-horisonten er leret opslemmet som partikler (kollodier) i regnvand og gennem årtusinder ført ned med jordvandet til B-horisonten, som derved er blevet beriget med flere vægtprocent ler. Leret har en høj CEC-værdi (mindst 24 cmol/kg), og basekationernes andel af de adsorberede kationer er stor (basemætningsgraden er over 50 %) i dybden 25-125 cm.

En stor del af Danmarks lerjorder er luvisoler. I Østdanmark er luvisolerne ofte kalkrige fra dybder på under 1,5 m og hører til nogle af vores mest frugtbare jorder. Den bedste jord, takst 24, i jordboniteringen fra 1844 var en luvisol nær Karlslunde ved Køge; den har været opdyrket i århundreder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig