CEC-værdi

CEC-værdien et udtryk for en jords egenskaber til at binde opløste stoffer fra jord- og grundvand. Den måles eksperimentelt og opgives i cmol⁺ pr. kg jord, hvor en cmol⁺ er ¹/₁₀₀ mol H⁺, der kan adsorberes til jorden.

Danske sandjorder har en CEC-værdi på omkring 5 cmol⁺ pr. kg, højest i pløjelaget, mens morænejorder har en CEC-værdi på 10-20 cmol⁺ pr. kg jord. Jordens ler- og humuspartikler har negative elektriske ladninger. Elektroneutralitet i jorden opnås ved, at partiklerne adsorberer en mængde kationer (som har en positiv ladning) fra jordvandet, hvis positive ladning svarer til jordpartiklerne negative ladning. De adsorberede kationer er hovedsagelig tilgængelige for planternes rødder. Samtidig er de ombyttelige, dvs. de kan udveksles med andre kationer fra opløste salte i jordvandet. Det betyder bl.a., at jorden kan fungere som filter for opløste saltes kationer; det er den måde, man måler CEC-værdi på.

Lerfraktionens bestanddele har forskellig CEC-værdi. Den er meget lav for pulveriseret kvarts og feldspat, hvor den ligger på under 10 cmol⁺ pr. kg. CEC-værdien er større hos lermineraler med lagdelt opbygning som illit, og den er størst hos smektit-lermineraler samt hos humus, hvor den ligger på omkring 200 cmol⁺ pr. kg.