Luvisk er et uddødt anatolisk sprog med stærkt arkaisk præg. Luvisk kendes dels som kileskriftluvisk, der er overleveret gennem ca. 200 kileskrifttavler fra Boğazköy fra ca. 1450-1200 f.v.t., dels som hieroglyfluvisk eller billedluvisk, som kendes fra billedindskrifter fra Tyrkiet og Syrien fra ca. 1200-700 f.v.t. Luvisk har ligesom hittitisk bl.a. bevaret h-lyde, der er gået tabt i andre indoeuropæiske sprog, jf. hawis '(et) får' over for latin ovis.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig