hittitisk

Hittitisk. Aftryk af et sølvsegl fra sen hittitisk tid i Syrien. Seglet har været kendt siden midten af 1800-tallet og bærer en tosproget indskrift, der betyder 'Takamuwa, konge af landet Mera' og er blevet nøglen til forståelsen af andre hieroglyfindskrifter. Indskriften består foruden af hurritisk kileskrift af luviske hieroglyffer, hvis sprog senere kunne sættes i forbindelse med kileskriftsproget i Boğazköy-indskrifterne, der blev endeligt tydet i årene op til 1916 af Bedřich Hrozný (1879-1952).

.

Hittitisk er et uddødt anatolisk sprog, der sammen med det nærtbeslægtede palaisk er det ældste overleverede indoeuropæiske sprog.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hittitisk kendes som betegnelse i Det Gamle Testamente, efter hatti 'hattisk', efter områdets oprindelige sprog.

Hittitisk kendes fra mere end 25.000 kileskrifttavler fra ca. 1700-1200 f.v.t., de fleste fundet ved udgravning af kongepaladsets arkiver i hittitternes hovedstad Hattush (Boğazköy) i Tyrkiet. Ordet nasili 'nesisk', dvs. 'fra (byen) Nesa', der forekommer i flere af teksterne, var måske hittitternes egen betegnelse for deres sprog, men det er også muligt, at dette ord blot refererer til én af flere dialekter. Teksterne omfatter bl.a. kongers selvbiografier, offerritualer, lovsamlinger, håndbøger om fx hestetræning samt episk poesi og religiøse hymner.

Skrift

Hittitisk skrives med kileskrift, der er en stavelsesskrift, kendt fra Syrien og Mesopotamien. Visse meget hyppige ord er konsekvent skrevet med ideogrammer, dvs. ord- og begrebstegn, så udtalen af disse ord kan ikke fastlægges med sikkerhed. I transskription gengives disse tegn med deres sumeriske eller akkadiske form, oftest med hittitiske endelser.

Slægtskab mellem hittitisk, græsk, latinsk og dansk ordforråd
hittitisk græsk latin dansk
watar hydor unda vand
kwis tis quis hvem
milit- meli(t) mel (honning)
newas neos novus ny

Grammatik og lyd

Substantiverne har som sanskrit, græsk og latin kasusbøjning med singularisendelserne nominativ -as, vokativ -a, akkusativ -an, dativ -i.

Forskningsmæssigt har hittitisk haft en særlig betydning ved at dokumentere eksistensen af forskellige h-lyde (laryngaler), som var "forudsagt" teoretisk som forklaring på en række lydforhold på de øvrige indoeuropæiske sprog. Danske forskere som Holger Pedersen og Jens Holt har spillet en væsentlig rolle i udforskningen af hittitisk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig