Lungelæsion, Lungelæsion forekommer oftest ved trafikulykker og kan bestå i sønderrivning af lungevævet med blødning, evt. kredsløbschok og lungesvigt. Ophobning af luft mellem lungens yderside og brystkassens inderside (pneumothorax) ses ofte samtidig. Ved voldsomme skader kan der forekomme overrivning af bronkier.
Behandlingen består af sammensyning af overrevne bronkier, i svære tilfælde delvis eller hel fjernelse af lungen. I tilfælde af pneumothorax foretages udtømning af luft via dræn gennem brystvæggen. Respiratorbehandling er ofte nødvendig.
Se også thoraxlæsioner.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.