Lovfældning, retsmiddel, som var hjemlet i Jyske Lov. Den, der for en forbrydelse var idømt en bøde på tre mark, betegnedes som lovfældt, indtil han havde opfyldt dommen; han kunne bl.a. ikke optræde som sagsøger, ikke afhænde sin faste ejendom eller sit løsøre eller flytte sit rørlige gods eller flytte et andet sted hen.