Lithosfæren, den ydre, stive stenskal, som udgør Jordens store og små plader. Den øvre lithosfære opbygges af oceaniske skorpebjergarter og kontinentskorpen, den nedre af stive kappebjergarter. Den samlede tykkelse varierer fra 5-50 km under oceanerne til 50-200 km under kontinenterne. Den underliggende asthenosfære danner et "blødt lag" pga. højere temperatur og delvis opsmeltning.

Faktaboks

Etymologi
Ordet lithosfære kommer af gr. lithos 'sten' og sphaira 'kugle'.

Lithosfærepladerne

Lithosfærepladerne bevæger sig i forhold til hinanden med hastigheder fra 1 mm til ca. 10 cm pr. år, og der dannes til stadighed ny oceanisk lithosfære, fx langs de midtoceaniske rygge. Ved pladesammenstød føres mange steder ældre lithosfære ned i mange hundrede kilometers dybde. Ved pladegrænserne forekommer hyppigt jordskælv og vulkanudbrud.

Pladebevægelserne skyldes muligvis konvektionsstrømme i Jordens kappe, se Jorden (opbygning) og konvektion. Lithosfæren, asthenosfæren og den dybere kappes fysiske egenskaber undersøges bl.a. ved hjælp af eksplosionsseismik, jordskælvsregistreringer og måling af jordvarmeledningen gennem de øverste dele af jordskorpen. Se også pladetektonik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig