Limonade, frugtdrik oprindelig baseret på citronsaft og sukker fortyndet med vand. I 1800-t. blev begrebet limonader eller lemonader nærmest synonymt med husholdningernes saftevand baseret på et bredt udvalg af bær og frugter. Det blev ligeledes almindeligt i borgerskabets hjem at blande saft med kulsyreholdigt mineralvand eller at anvende limonadepulvere.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet limonade kommer fra fransk, af limon 'citron', samme ord som lime.
Efter et første forsøg i USA i slutningen af 1700-t. begyndte en række mineralvandsfabrikanter at fremstille såkaldte bruslimonader — blandinger af sukkersirup, frugtsaft, essenser og frugtsyrer med kulsyreholdigt vand. Dette var begyndelsen til læskedrikindustriens sodavandsfabrikation, som først blev almindelig i Danmark i slutningen af 1800-t. Se sodavand.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.