letbane

En letbane er et banesystem med lette eldrevne tog, der primært anvendes i bytrafik. I modsætning til sporvogne er letbaner anlagt i egne spor (tracé) enten i terræn, på højbro eller i tunnel med strømforsyning gennem køreledninger eller kontaktskinner. Letbanebegrebet, som opstod i 1980'erne, er dog ikke entydigt og omfatter mange typer af transportmidler.

Faktaboks

Også kendt som

Light Rail Transit, LRT, tidligere bybane

Letbaner er smidigere og mere fleksible end traditionelle jernbaner, idet letbanetog kan forcere stærkere stigninger og skarpere kurver samt accelerere hurtigere. Flere letbaner er anlagt med førerløse tog, hvor sikringsanlæg sørger for at overvåge hastighed og forhindringer på sporet; et eksempel er højbanen i London Docklands.

I Danmark findes en række letbaner. Aarhus Letbane, der åbnede i 2017, og som i dag kører mellem Odder, Aarhus og Grenaa, har i alt 51 stationer. Odense Letbane åbnede i 2022 med 26 stationer fordelt i Odense og forstæderne. Hovedstadens Letbane er under opførelse og forventes åbnet 2025 med 29 stationer fordelt i 8 storkøbenhavnske kommuner.

Letbaner findes i mange europæiske byer, især i Frankrig og Tyskland (bl.a. Hannover, Köln og Stuttgart). Uden for Europa er letbaner især udbredt i USA og Canada. Visse metrosystemer (tunnel- og undergrundsbaner) kan, afhængigt af sted og konstruktion, i et vist omfang også benævnes letbaner.

Tidligere brugtes betegnelsen bybane som et dansk alternativ til ordet letbane. Den er dog blevet misvisende, da en bybane jævnfør dansk lovgivning både dækker over metro, letbaner og S-baner.

Fordele og ulemper ved letbaner

Der er en række enkeltfordele og tilsvarende ulemper ved anlæggelse af et letbanesystem, og det er svært at afgøre, om etablering af letbaner overordnet er en fordel eller en ulempe.

Da letbanen kører i et fast tracé, er der naturligvis en begrænset fleksibilitet i forhold til busdrift. Dette ses især ved nedbrud, hvor et nedbrudt på et centralt sted, effektivt kan lamme hele driften, ligesom det ses ved jernbanedrift. Til gengæld er rettidigheden meget høj i normal drift, da letbanen kører uafhængigt af myldretid og biltrafik.

Letbanen er drevet af elektricitet, leveret enten af køreledninger (luftledninger) eller en strømskinne. Dette bevirker at der ikke spredes forurening, som ved brug af busser med forbrændingsmotorer. Der er en væsentligt lavere friktion og rullemodstand ved skinnehjul mod skinne, hvilket også bevirker at der bruges væsentligt mindre energi på at skabe fremdrift i letbanetoget.

Letbanen har en hurtigere acceleration end busser, kan bremse senere og ved kodning af lyssignaler kan der opnås grøn bølge, hvorved transporttiden kan gøres væsentligt kortere, end når den samme rute køres med bus.

Især ved ibrugtagelse af et nyt letbaneanlæg kan der ses en stigning i trafikuheld og ulykker omkring letbanen, da vejforløb ændres radikalt, ligesom det nye vejforløb kan være forvirrende for bilisterne. Det har især været tydeligt ved Aarhus Letbane, hvor der i de første par år var særdeles mange uheld i et komplekst lyskryds omkring Dokk1, indtil lyskrydset blev bygget om.

Isoleret set kan letbaner give et samfundsøkonomisk underskud, især på grund af de store etableringsomkostninger. En række undersøgelser har vist, at en letbane skal samordnes med den øvrige byudvikling, før den kan give en samfundsøkonomisk merværdi.

Letbanen vil ofte medvirke til en svagt faldende boligpris i umiddelbar nærhed af tracéet, på grund af støjgener, men vil generelt medfører en øget boligværdi i nærområdet, især ved stationerne.

Samlet set har letbaner en væsentligt grønnere profil end bustransport.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Eksterne links

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig