Amurleopard
Amurleoparden (Panthera pardus orientalis) er en underart, som er udbredt i det sydøstlige Rusland og nordlige Kina. Den er kritisk truet med kun omkring 100 individer tilbage i naturen.
Amurleopard
Af /Ritzau Scanpix.

En leopard går gennem en flok impalaer. Nærmer leoparden sig fuldt synlig uden at vise interesse for impalalerne, som her, reagerer de ikke. Det er tegn på, at leoparden er mæt. Men sniger leoparden sig af sted med blikket rettet mod flokken, flygter antiloperne; så er leoparden på jagt.

.

Leoparden er et mellemstort medlem af kattefamilien. Den varierer i størrelse fra 45 cm til 80 cm i skulderhøjde, 90-190 cm i længde (uden hale) og 30-90 kg i vægt; hunner er noget mindre end hanner. Benene er korte og kompakte, hovedet afrundet og med kraftige kæber. Pelsen er gulligbrun med sorte rosetter på kroppen og sorte pletter på hoved og hale. Pelsen i midten af rosetterne er mørkere end den generelle grundfarve. Kan forveksles med jaguaren fra Mellem- og Sydamerika. Sorte individer er hyppige og kaldes populært panter; selv hos disse kan pletmønsteret i pelsen skimtes.

Faktaboks

Etymologi
af græsk leon 'løve' og pardos 'panter'.
Også kendt som

Panthera pardus, panter

Den er udbredt fra Afrika syd for Sahara i vest over Lilleasien og Indien til Korea i øst. På baggrund af geografisk udbredelse og mindre, anatomiske forskelle inddeles leoparden traditionelt i en række underarter, men antallet af disse er omdiskuteret. Leoparden har stor tilpasningsevne og findes i ørkener, på savannen, i tæt regnskov og sågar i forstæderne til storbyer, fx Nairobi.

Leopardens levevis

Leoparden færdes størstedelen af tiden på jorden, men klatrer og svømmer glimrende. Den er nataktiv og tilbringer dagen sovende i et træ eller gemt i tæt buskads. Føden består af alt fra biller til mellemstore antiloper, men den foretrukne byttestørrelse er som leoparden selv. Byttet fanges fra baghold, eller ved at leoparden sniger sig ind på det og fanger det i en kort spurt. Større bytte dræbes, ved at leoparden bider sig fast i byttets hals og kvæler det, mens mindre byttedyr dræbes med et bid i nakken. I områder, hvor der lever andre større rovdyr, fx løve, hyæne og tiger, slæber leoparden byttet op i et træ for at forhindre de andre rovdyr i at stjæle det.

Den jager alene. Hanner forsvarer et mindre territorium mod andre hanner. Territoriet overlapper flere hunners fødesøgningsområder, og når hunnerne kommer i brunst, opsøger hannen dem for at parre sig. Efter en drægtighed på lidt over tre måneder føder hunnen 2-3 unger. Hunnen er normalt alene om opfostringen, men det forekommer, at hannen hjælper til. Knap to år gamle forlader ungerne hunnen, og et år senere er de kønsmodne.

Leoparden og mennesket

I tidens løb er leoparden blevet jaget pga. pelsen som jagttrofæ og som skadedyr, hvor den har forgrebet sig på husdyr. Efterhånden som mennesket trænger ind på leopardens leveområder, bliver konfrontationer hyppigere. I Indien har man eksempler på, at leoparder er blevet menneskedræbere, men ellers undgår de generelt mennesker. De er endnu almindelige i Øst- og Centralafrika, men er gået kraftigt tilbage i Vestafrika og Sydøstasien.

Heraldik

En leopard er i heraldikken en løve, der vender hovedet ud mod beskueren.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig