ledtang

De har alle en central række celler (centralakseceller), der er omgivet af celler (pericentralceller) som har samme højde som centralaksecellen. Algerne er derfor opbygget af segmenter af celler, som har samme højde.

Antallet af pericentralceller er artsspecifikt og varierer fra 4 til 20. Nogle arter har små barkceller uden om pericentralcellerne.

Ledtang har en livshistorie, som omfatter både hanlige og hunlige gametofytter og tetrasporofytter. De har samme udseende.

Hos de hanlige gametofytter udvikles hanlige kønsceller (spermatier) i celler (antheridier), som er samlet i blege cylindriske skud (antheridiestande). Spermatierne er små og farveløse celler, der ikke har svingtråde. Når de er modne, frigives de og driver om i vandet.

Hos de hunlige gametofytter er kønscellerne beskyttet af et cellevæv, der udvikler sig til et krukkeformet hylster (perikarpium). De hunlige kønsceller har en tynd, trådformet udvækst (trichogyn) til at opfange spermatier med.

Efter befrugtningen dannes en diploid celle (zygoten). Den deler sig, så der udvikles en diploid celleklump (gonimoblast) i perikarpiet. Samlet kaldes det for et gonimokarpium. Gonimoblasten danner diploide sporer (karposporer), der frigives og driver om i vandet som runde celler uden svingtråde. Karposporerne spirer til diploide tetrasporofytter.

I sporangier på tetrasporofytten sker en reduktionsdeling, og der dannes fire haploide tetrasporer i hvert sporangium. Tetrasporerne spirer og vokser op til nye gametofytter.

Alle arter af ledtang blev tidligere henført til slægten Polysiphonia. I de senere år har DNA-studier medført, at slægten Polysiphonia er splittet op i flere slægter. Typearten, som er den første art i en slægt og definerer slægtsnavnet, er fin ledtang (P. stricta). Andre danske arter af ledtang henregnes i dag til slægterne Carradoriella, Leptosiphonia, Melanothamnus og Vertebrata.

• alger
• rødalger