Landkort, formindsket og forenklet gengivelse af en del af Jordens overflade. Man skelner mellem topografiske kort i større målestoksforhold (dvs. med ringe formindskelse), almindeligvis i intervallet 1:20.000 til 1:200.000, og fysiske eller geografiske kort mellem 1:1 mio. og 1:150 mio. Fælles for dem er, at hovedvægten lægges på et udvalg af synlige terrænelementer som bjerge, floder og byer, modsat tematiske kort, som gengiver udbredelsen af et eller flere forhold, fx nedbør eller sprog.
Der benyttes et til dels internationalt accepteret symbolsprog; i dette indgår punkt-, linje- og fladesignaturer for de udvalgte terrænelementer. Også farvelægning og skrifttyper gør det muligt at nuancere indholdet; se kartografi.
Et særligt problem er gengivelse af terrænformerne; de fleste kort benytter et udvalg af følgende muligheder: højdetal, skravering eller skygning af skråninger, højdekurver, niveaufarver. For det plane kort frembyder Jordens krumning et problem, der vokser med størrelsen af det gengivne område. De forskellige kortprojektioner udgør delløsninger herpå.
Danmarks topografiske grundkort er i dag 4-cm-kortet (1 km er 4 cm, dvs. 1:25.000), baseret på data fra Geodatastyrelsen (tidl. Kort & Matrikelstyrelsen).
Se også søkort.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.