Kvæstor, (af lat. quaestor, af quaerere 'undersøge'), romersk embedsmand. Den romerske kvæstur blev oprettet i år 447 f.Kr. som en aflastning af konsulerne. I begyndelsen valgtes på comitia tributa to kvæstorer, som fik statskassen, aerarium, og arkivet, tabularium, i Rom under sig. Deres antal steg i takt med Det Romerske Imperiums udvikling. Oprindelig havde en kvæstor sæde i Rom, men allerede fra 421 blev kvæstorer sendt ud i provinserne, hvor de tog sig af finansforvaltningen og i realiteten fungerede som statholderens næstkommanderende. Kvæsturen var det første embede i den romerske embedskarriere, og fra Augustus' tid kunne man antagelig søge valg allerede som 25-årig. I kejsertiden mindskedes kvæstorernes betydning kraftigt, men titlen blev anvendt igennem hele den romerske periode. Se også magistratus.