Kulstof-kvælstof-forhold er vægten af kulstof (C) i forhold til vægten af kvælstof (N) i planter og dyr. Det bruges i økologien som et mål for den fødeværdi, som materialet har for dyr og mikroorganismer.

Faktaboks

Også kendt som

C/N-forhold

Forbindelser af kulstof er en vigtig energikilde, og forbindelser af kvælstof indgår i bl.a. proteiner. Omsætningen af dødt organisk materiale foregår hurtigere, når kulstof-kvælstof-forholdet er lille, dvs. at der er forholdsvis meget kvælstof. Kulstof-kvælstof-forholdet i træ ligger på ca. 200 g C pr. g N og i kerneved på 500-1.300. I planter generelt ligger kulstof-kvælstof-forholdet normalt på 20-80 og i små alger og mikroorganismer på 5-10.

Mikroorganismer, bl.a. bakterier og svampe, udnytter planterester til deres vækst og formering. Mange smådyr lever overvejende af de mikroorganismer, der sidder på planteresterne. På den måde udskilles kulstof som kuldioxid, og kulstof-kvælstof-forholdet bliver mindre i dyrene. Men i det tilbageværende døde plantemateriale går det omvendt. Til sidst er der kun sådanne kulstofforbindelser tilbage, som det er vanskeligt for organismerne at udnytte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig