Bitcoin
Symbolet for bitcoin, der blev etableret i 2009 og dermed var den første kryptovaluta.
Af .

Kryptovaluta er betegnelsen for en digital beregningsenhed hvis formål er at blive anvendt som betalingsmiddel. Der er blevet skabt tusinder af forskellige kryptovalutaer siden 2009, hvor den første og mest kendte af slagsen, bitcoin, blev etableret.

Faktaboks

Etymologi

Forled krypto- kommer af græsk kryptos 'skjult'. Navnet kryptovaluta skyldes, at den digitale teknologi bag valutaen anvender kryptering.

Kryptovalutaer startes og kontrolleres af private aktører uden godkendelse fra en myndighed som for eksempel en centralbank.

Handelen med kryptovalutaer foregår typisk mellem privatpersoner eller på såkaldte kryptobørser udenom det etablerede bankvæsen. Handelen er ofte spekulativt præget, hvorfor kryptovalutaernes værdi typisk svinger stærkt i forhold til gængse valutaer. Da de samtidig ikke er alment accepterede som betalingsmidler, er det stærkt begrænset hvilke varer man kan købe med kryptovalutaerne. Derfor anses de normalt ikke for at være egentlige valutaer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig