kryokonithul

Artikelstart

Kryokonithul, stjernestøvshul, hul i gletsjere i bjergområder eller polare områders indlandsis. Når varme absorberes af vinddeponeret støv på isoverfladen, dannes små vandfyldte huller med sort støv i bunden. Diameteren er ca. 5-25 cm og dybden normalt få cm. Op til 2 % af kryokonitstøv kan være kosmisk støv (stjernestøv), især jernmeteoritstøv.

Faktaboks

Etymologi
1. led i ordet kryonithul kommer af græsk kryos 'kulde, frost' og konis 'støv' og -it.

Temperaturen i støvet i bunden af et kryokonithul er målt op til 6 °C, hvilket muliggør en rig mikroflora af jern- og cyanobakterier, alger og svampe, som igen er fødegrundlag for rundorme, hjuldyr og bjørnedyr. På Grønlands indlandsis er der således fundet seks bjørnedyrarter, som lever permanent i kryokonithullerne. De fleste af kryokonitdyrene i Alperne og Himalaya er røde (hjuldyr) eller sorte (bjørnedyr). Man antager, at deres kraftige pigmentering er en beskyttelse mod UV-strålingen i stor højde.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig