konstitutionelt demokrati

Artikelstart

Konstitutionelt demokrati er en demokratiopfattelse, der frem for flertalsprincippet og betoner princippet om retsstaten, borgernes grundlovssikrede rettigheder og en vidtgående ret for domstolene til at prøve loves grundlovsmæssighed

En fremtrædende repræsentant for denne demokratiopfattelse er Ronald Dworkin, der i bogen Freedom’s Law. The Moral Reading of the American Constitution (1996) afviser opfattelsen af demokrati som flertalsstyre.

Demokrati betyder ifølge Dworkin ikke blot flertalsstyre, men kun legitimt flertalsstyre, hvilket betyder, at man kun kan tale om et demokrati, hvis yderligere betingelser er opfyldt. Det definerende mål for konstitutionelt demokrati er, at kollektive beslutninger træffes af politiske institutioner, hvis struktur, sammensætning og praksis behandler alle medlemmer af samfundet som individer på lige fod.

Demokrati i den forstand betyder, at regeringen skal respektere alle borgeres lige status, hvilket indebærer moralsk medlemskab af et politisk fællesskab. Et konstitutionelt demokrati giver derfor borgerne individuelle juridiske rettigheder, som flertallet ikke bare kan tilsidesætte – hverken blandt vælgerne eller i parlamentet.

Når det kommer til domstolenes rolle, sondrer Dworkin mellem valgfølsomme og valgufølsomme spørgsmål: "Valgfølsomme spørgsmål er dem, hvis korrekte løsning afhænger af karakteren og fordelingen af præferencer inden for det politiske fællesskab." De er politiske spørgsmål. For valgufølsomme spørgsmål afhænger den rigtige beslutning derimod ikke af, hvor mange mennesker der ønsker eller godkender beslutningen. Disse spørgsmål er principielle spørgsmål. Dworkin mener, at det ville korrumpere snarere end fremme nøjagtigheden, hvis en domstol tilsidesætter valgfølsomme beslutninger, som lovgiver træffer. Til gengæld vil det øge nøjagtigheden, når en domstol efterprøver valgufølsomme beslutninger fra lovgiver, nemlig dem, der beskytter formodede rettigheder mod flertalsbeslutninger.

Selvom Dworkin sætter grænser for domstolsprøvelse, mener han, at domstolene skal påtage sig en moralsk læsning af forfatningen for at forpligte de politiske myndigheder til at behandle alle borgere som mennesker med samme moralske og politiske status og til også at behandle alle borgere med lige stor bekymring og respekt.

Dworkins opfattelse af domstolenes dynamiske rolle går ud over, hvad mange politologer, der beskæftiger sig med demokrati, støtter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig