Kongevogne er særlige jernbanevogne udelukkende til kongelig brug. Sådanne har eksisteret i de fleste konge- og kejserdømmer. Almindelige salonvogne kan også være meget fornemt udstyret, men er ikke forbeholdt kongelige personer.
kongelige salonvogne
Danmarks første egentlige kongevogn skænkedes i 1854 af den britiske jernbaneentreprenør Morton Peto til kong Frederik 7. ved åbningen af banen Flensborg-Husum. Vognen anvendtes i Jylland fra 1867. Til brug på Sjælland anskaffedes i 1871 en tyskbygget treakslet vogn, som især blev benyttet af Christian 9. Kongelig brug af disse to vogne ophørte i 1900, da en stor og meget fornem fireakslet danskbygget kongevogn blev taget i brug; denne benyttedes meget af Christian 10. I 1937 blev en ny- og danskbygget kongevogn taget i brug; den blev moderniseret i 1983-1984.
På Dronning Margrethes 60-års-fødselsdag i 2000 var DSB's gave en ny kongevogn. Den er oprindelig bygget i 1987 som konference- og udflugtsvogn, men ombygget til kongevogn på DSB's værksteder i Aarhus og ibrugtaget i efteråret 2001. Vognen er 26,4 meter lang og indrettet med en stor salon samt sovekupéer til regentparret, to kupéer til gæster, badeværelser, tjenestekupeer og et pantry. Den er indrettet til at køre 200 km/h og har et strømforsyningsanlæg, så den kan køre over det meste af Europa. Den er malet i den specielle rødbrune farve, der kaldes H.M. marron (Hendes Majestæts marron).
Kongevognene fra 1871, 1900 og 1937 kan ses på Danmarks Jernbanemuseum i Odense.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.