kongens ret

Kongens ret, ifølge danske middelalderlige love en bøde på tre mark til kongen ud over bøden til den forurettede i tilfælde af et retsbrud. Oprindelig havde kun den forurettede ret til bøder, men i løbet af 1100- og 1200-t. anerkendtes kongens ret som følge af den bistand, han i kraft af sin magt ydede eller kunne yde den forurettede, til at få gennemført et bødekrav.

Om kongens ret til fyrretyvemarksbøder se hærværk.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig