koks

Koks, den rest, som bliver tilbage efter uddrivning af gas fra stenkul og brunkul. Denne proces kaldes med et gammelt udtryk "tør destillation". Den finder sted ved høj temperatur, 600-1000 °C, og uden luftens adgang. Koksenes farve varierer fra sort til metallisk grå; deres struktur er mere eller mindre blæret og porøs. De indeholder ca. 90% kulstof og nogle få procent aske.

Faktaboks

etymologi:
Ordet koks kommer af eng. cokes, plur. af coke 'udbrændt kul', vist samme ord som eng. dial. coke 'marv'.

Koks var i Danmark tidligere et vigtigt brændsel til boligopvarmning og industriel brug. Disse koks var i hovedsagen et biprodukt fra fremstillingen af kulgas. I løbet af 1960'erne og 1970'erne blev imidlertid både kulgas og koks udkonkurreret af andre brændsler (se gasværk). I stålproducerende lande bruges store mængder specielt egnede koks til udsmeltning af jern i højovne. Koksene blandes med jernmalm og fungerer både som brændsel og som reduktionsmiddel (afiltningsmiddel), fx efter reaktionsskemaet

Fe2O3+3C → 2Fe+3CO.

Koks til højovnsdrift er ofte af en type, som kaldes cinders; deres struktur er ret tæt og stærk. De fremstilles af kultyper, som har lavt gasindhold, og som bager sammen under forkoksningsprocessen.

Produktion af koks ved primitive metoder var kendt flere hundrede år, før produktionen af kulgas begyndte ca. 1800. Koksene, som allerede dengang blev brugt til jernudsmeltning, fremstilledes i miler, omtrent som trækul.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig