Kür, inden for hestesport en dressurform, som rides til musik.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kür er fra tysk Kür 'valg' af kiesen 'vælge'

Rytteren udvælger selv musikken og sammensætter rækkefølgen af de obligatoriske øvelser, som skal indgå i programmet, således at musikken harmonerer med hestens bevægelser. Kür udgør finalen i bl.a. World Cup, EM, VM og OL. De sværeste øvelser, passage, piaffe og overgange mellem disse samt galoppiruetter, tæller dobbelt. Se også dressur.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig