Justitiarius er en ældre betegnelse for visse danske embedsmænd og dommere; i middelalderen brugtes betegnelsen dels de personer, der dømte på Kongens Retterting, dels den kongelige embedsmand, der varetog ekspeditionerne af kongebreve, og som fra 1400-tallet og frem kaldtes rigens kansler. Under enevælden og indtil Retsplejelovens ikrafttræden i 1919 knyttedes betegnelsen justitiarius til stillingerne som formand for Højesteret, Hof- og Stadsretten, Københavns Politiret, landsoverretterne samt Kriminal- og Politiretten i København. I 1674-1758 fandtes der både en præsident og en justitiarius i Højesteret; justitiarius ledede de daglige forretninger, mens præsidenten førte et vist overordnet tilsyn med retten.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet justitiarius er afledning af latin justitia 'retfærdighed'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.