Jordrøg
Lægejordrøg (Fumaria officinalis) blomstrer fra en grøftekant.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Jordrøg er en slægt af enårige urter i valmuefamilien. Der kendes mere end 50 arter, som er udbredt i Europa og Vestasien samt i Nordafrika og Østafrika sydpå til Malawi; flest arter kendes fra Middelhavsområdet.

Faktaboks

Etymologi
2. led røg, måske fordi plantesaften, der tidligere anvendtes som medicin, fik øjnene til at løbe i vand ligesom røg.
Også kendt som

Fumaria

Det er urter med røde eller hvide blomster, der er forsynet med en kort spore. Frugten er en stenfrugtagtig nød.

Jordrøg i Danmark

Jordrøg er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men flere arter optræder forvildet fra dyrkning. Blandt dem er lægejordrøg (Fumaria officinalis), der er almindelig som ukrudt i haver og på marker. Den bliver op til ca. 30 cm høj med fjersnitdelte blade og klaser af purpurrøde blomster. Den blomstrer i maj-oktober.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig