Efterkrigstidens italienske populærmusik har rødder i den lyriske canzonetta og var oprindelig præget af skolede stemmer og melodiøse sange. Med San Remo-festivalen fik også nye og uprøvede kunstnere en mulighed for lancering. Festivalen, der begyndte i 1951, er en årligt tilbagevendende begivenhed, som definerer og delvis dominerer italiensk populærmusik. Den har været en væsentlig platform for nye og gamle solister igennem årtierne, fx Domenico Modugno (1930-94), Mina (f. 1940), Luigi Tenco (1938-67), Gianni Morandi (f. 1944) og Eros Ramazotti, og tekstforfattere og komponister som Mogol (f. 1937) og Bindi (f. 1936).
Inspireret af de amerikanske singer-songwriters dukkede en ny type solister op, i cantautori, i 1960'erne. De skrev deres eget materiale, gjorde op med de rimede vers og inddrog privatsfæren og samfundskritikken i teksterne, fx Antonello Venditti (f. 1949), Francesco De Gregori (f. 1951), Giorgio Gaber (f. 1939), Lucio Dalla (f. 1943) og Fabrizio De André (f. 1940).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.