Sprække i isshelfen Larsen C fotograferet den 14. juli 2017.
Byline: Stringer/AFP/Ritzau Scanpix.

Isshelf er egentlig en flydende gletsjer. De fleste isshelfer findes langs randen af Antarktis, hvor den største er flere hundrede kilometer på hver led og ved roden mere end 1,5 km tyk. Tykkelsen aftager til 300-600 m ved den ydre rand, hvorfra der dannes isbjerge ved kalvning.

Faktaboks

Etymologi
2. led i ordet isshelf er engelsk shelf 'hylde, afsats'

Larsen B isshelf

Disse isshelfer ligger på havet som en forlængelse af gletsjerne på land. De nedsætter gletsjernes bevægelse mod havet. Da det store isshelf Larsen B kollapsede i 2002, kunne den bagvedliggende gletsjer glide hurtigere mod havet.

På den nordlige halvkugle findes kun få og små isshelfer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig