Ionsonde. Strålegangen i en ionsonde: Prøven, hvis polerede overflade er ledende eller gjort ledende ved belægning med et meget tyndt lag ledende materiale som fx guld eller grafit, anbringes i et højvakuum (10-10 mbar) og bombarderes med højenergiioner. De dannede sekundære ioner fokuseres af en blænde, accelereres af et elektrostatisk linsesystem, fokuseres atter af en blænde og måles vha. tælleudstyr og/eller afbildes via en fluorescensskærm.

.

Ionsonde, ionmikroprobe, sekundær ion-massespektrometer, apparat til nøjagtig bestemmelse af den kemiske sammensætning af meget små stofmængder. Næsten alle grundstoffer og mange isotoper kan bestemmes med en ionsonde. Analysen foretages på polerede prøver af fx mineraler, bjergarter eller keramiske materialer ved, at prøven bombarderes med en ionstråle, hvorved atomer, der får tilført mere energi end deres bindingsenergi, løsrives fra overfladen som neutrale atomer, ioner eller molekyler. Ionerne analyseres med et massespektrometer. Der borteroderes flere nm materiale fra prøven, hvorved det er muligt at bestemme materialets sammensætning i forskellig dybde.

Metoden, der er udviklet i 1950'erne, blev første gang anvendt i Paris i 1964. Ionsonden og elektronmikrosonden supplerer hinanden som analysemetoder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig