Interferometri. Principskitse af Michelson-interferometer og Mach-Zehnder-interferometer.

.

Interferometri er en fællesbetegnelse for en række måletekniske anvendelser af lysbølgers evne til at udvise interferens.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er sammensat af stammen i interferens og efterleddet -metri, se -meter.

I et Michelson-interferometer deles lysbølgen af et halvgennemsigtigt spejl, og de to signaler bevæger sig ad hver sin vej frem til en detektor, hvor de interfererer. Den ene vejlængde kan varieres, og herved vil lysintensiteten ved detektoren variere periodisk mellem et maksimum, når de to stråler interfererer konstruktivt, og et minimum en halv bølgelængde senere, når de interfererer destruktivt. Ved at tælle perioder og brøkdele af perioder i dette mønster kan længder udmåles med stor nøjagtighed med den halve bølgelængde som måleenhed. Dette princip for længdeinterferometri anvendes såvel til registrering af små længdeændringer i nanometerområdet i forskellige typer af sensorer som til udmålinger over mange kilometer.

I et Mach-Zehnder-interferometer har de to arme samme geometriske længde, men interferensmønsteret påvirkes af variationer i tryk og temperatur i den luft, strålerne gennemløber. Ved at registrere mønsteret med et tv-kamera kan man fx synliggøre trykvariationen i en chokbølge eller temperaturfordelingen i luften omkring et opvarmet legeme.

Astronomisk interferometri

I astronomien kan interferens i den elektromagnetiske stråling fra himmelobjekter også udnyttes, oftest til at forbedre opløsningsevnen. Fx kan en stjernes angulære diameter måles ved hjælp af et Michelson-interferometer, der i sin simpleste udformning udgøres af to indstillelige huller i en skærm foran et teleskops åbning; afstanden mellem hullerne varieres, indtil interferensmønstret forsvinder, og af denne afstand kan stjernens angulære diameter udregnes. Sammensatte radioteleskoper, fx VLA og MERLIN, kan også bruges på denne måde. Med større afstand mellem teleskoperne øges opløsningsevnen; når teleskoperne er meget langt fra hinanden, kombineres de samtidigt optagne signaler senere ved hjælp af meget præcise tidssignaler. Med tre eller flere teleskoper kan billeder med stor rumlig opløsning udregnes ved hjælp af it. Ved måneformørkelser af stjerner observeres også interferens.

Interferometri er praktisk begrænset af kildens intensitet i et snævert bølgelængdeinterval. Optisk interferometri benyttes til de klareste stjerner, mens radiointerferometri benyttes meget til svage, udstrakte kilder som galakser og nebuloser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig