indo-uralske sprog

De indo-uralske sprog er en foreslået sproglig storfamilie, der omfatter de indoeuropæiske og de uralske sprog. De sprogforskere, der regner jukagiriske sprog for beslægtet med de uralske, må nødvendigvis også inkludere denne sproggruppe i en større indo-uralsk familie.

Sprogforskerne har længe været opmærksomme på overensstemmelser i ordforråd og grammatiske strukturer mellem indoeuropæisk og uralsk, men man har endnu ikke kunnet nå til enighed om, hvordan disse er opstået. Hertil kommer, at de to grundsprogs lydsystemer lydsystemerne afviger markant fra hinanden, og at der endnu ikke er enighed om, hvilke regelmæssige lydudviklinger der forbinder det centrale ordforråd i de to sprogætter.

Ligheder mellem ursprogene

Allerede i 1800-tallet og tidligt i 1900-tallet pegede flere sprogforskere, herunder danskerne Vilhelm Thomsen og Holger Pedersen, på ligheder i flere dele af sprogsystemerne, primært inden for ordforrådet og bøjningsendelserne. Senere har andre forskere inkluderet afledningsendelser.

Ordforråd

På trods af flere markante gennembrud i studiet af tidlige låneord fra især den indoiranske gren af indoeuropæisk ind i de vestlige uralske sprog, er der stadig enkelte ord der regnes som mulige indouralismer, heriblandt

  • uralsk *nimi 'navn' over for indoeuropæisk *h3neh3m- 'navn' og
  • uralsk *wete 'vand' over for indoeuropæisk *wed- 'vand'

Herudover udviser pronominalsystemerne en række ligheder, der er svære at forklare uden kontakt eller slægtskab.

indoeuropæisk uralsk
*me (1.sg.) *minä
*te (2.sg.) *tinä
*kwe (interrogativ) *ki/ku
*i- (anaforisk) *i-
*so (demonstrativ) *so

Grammatik

Uralske flertalsformer markeres med *-t (som i finsk kissat 'katte') og *i uden for nominativ, hvilket er blevet sammenlignet med indoeuropæisk henholdsvis *-s og *i. Dertil kommer ens akkusativmarkører *-m på begge ursprog, samt ablativmarkøren *-d på indoeuropæisk over for uralsk *-ta.

I verbalbøjningen er der ligeledes sammenfald i 1. og 2. person, der stemmer overens med promoninerne (se ovenfor).

Kritikpunkter

Da der nødvendigvis må være tilfældige ligheder i en hvilken som helst sammenligning mellem to sprog, er det kun med den sammenlignende sprogvidenskabs komparative metode, dvs. afdækning af regelmæssige overensstemmelser, at vil kunne påvise et egentligt slægtskab. Adskillige bud på regelmæssige overensstemmelser har ganske vist været fremsat, men der er blandt forskerne endnu ikke enighed om, hvilke det drejer sig om.

Flere ord, der tidligere ansås for at være fælles arveord, regnes nu af mange for senere låneord fra indoiranske sprog. Desuden sandsynliggør nyere forskning i de tidligste stadier af uralsk, at sprogfamilien er opstået i kontakt med et tidligt indoeuropæisk sprog i Afanasjevo-kulturen. Disse mulige kontaktfænomener skal således skilles fra et eventuelt arvegods, for at man kan identificere regelmæssige lydudviklinger.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Sproglige storætter og fjernkomparation

Rasmus Bjørn
Ph.d.-studerende, Max-Planck-Institut für Geoanthropologie