Nostratiske sprog er en postuleret sproglig storæt, der især har været diskuteret siden 1960'erne, ikke mindst i det tidligere Sovjetunionen. Udtrykket blev først anvendt i 1903 af den danske sprogforsker Holger Pedersen om en række sprog i Asien og Europa.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet nostratisk er dannet af sprogforskeren Holger Pedersen med inspiration fra latin nostras 'landsmand, én af vor egne', en afledning af noster 'vores'.
Den nostratiske sprogæt anses nu for at omfatte afroasiatiske, dravidiske og kartvelske sprog samt en stor undergruppe af indoeuropæiske, altaiske (inkl. japansk og koreansk), eskimoisk-aleutiske, uralske og de fleste palæosibiriske sprog. Nogle forskere medtager desuden sumerisk og etruskisk.
Den traditionelle metode til etablering af nostratisk, der blev benyttet i 1964 af russeren Aron Dolgopolsky, er opstilling af paralleller mellem de enkelte sprogætters basale ordforråd, fx personlige pronominer og ord til betegnelse af legemsdele. Kritik af denne og tilsvarende metoder har dels ført til usikkerhed om storættens omfang, dels til afvisning af teorien som helhed. Nyere forskning, ikke mindst fra amerikansk side, har imidlertid afdækket mere systematiske overensstemmelser, og hypotesen har fra ca. 1990 vundet væsentligt flere tilhængere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.