Indonesisk er et malajisk sprog, som siden 1949 har været officielt sprog i Indonesien, hvor det er modersmål for ca. 23 millioner mennesker og skrives med det latinske alfabet. Det er meget tæt beslægtet med malaysisk, og de to sprog betegnes sommetider under ét som malajisk.

Faktaboks

Også kendt som

bahasa indonesia

Både indonesisk og malaysisk er udviklet af klassisk malaj og påvirket af det malajiske lingua franca, "basar-malajisk". Oprindelsen til klassisk malaj går tilbage til øen Sumatra, men sproget blev især udviklet på Malaccahalvøen. De to sprogs ordforråd har i nyere tid været under henholdsvis hollandsk og engelsk indflydelse. Nu bestræber man sig på at nærme dem til hinanden, blandt andet ved en fælles retskrivning. Alle indonesere og malaysiere forventes på længere sigt at lære nationalsprogene.

Dansk har nogle få låneord fra indonesisk, eksempelvis navnet på den traditionelle kampkunst pentjak silat, samt navnene på fødevarer som ketjap manis, sambal og nasi goreng.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig