honningbier

Den almindelige honningbi, som ved menneskets hjælp er spredt over det meste af verden, har langt de største samfund. Boet, som i naturen anlægges i hule træer og huler, er opbygget af lodrethængende vokstavler. Tavlerne er opbygget af to lag sekskantede celler. Voksen produceres af arbejdere i kirtler på bagkroppen. Foruden voks bruges propolis, der er en blanding af voks og harpiks, som lim og til at tætne med. I tavlen er der celler til opmagasinering af honning og pollen samt centralt placerede yngelceller til æg og larver. I grupper af lidt større celler opfostres droner. I store specielle celler udvikles dronninger.

I et bo med yngel holder arbejderne boets temperatur konstant mellem 32 og 36 °C. Lave temperaturer udenfor kan tvinge boets temperatur ned, og så standses opfostringen af larver. Under overvintring i kolde egne er bierne samlet i vinterklynger på tavlerne.

Droner udvikles fra ubefrugtede æg, dronninger og arbejdere fra befrugtede æg. Føden er bestemmende for, om en hunlarve udvikles til arbejder eller dronning. Arbejderlarven fodres i begyndelsen med kirtelsekret, senere får den nektar og pollen. Dronningelarven fodres med en mere sukkerrig kost samt med et kirtelsekret, den såkaldte dronningegelé (gelée royale), i hele dens larveperiode. En lav koncentration af dronningesubstans, som er et feromon udskilt af dronningen, bevirker, at der opfostres dronninger. Dronningesubstans har en række andre funktioner i forbindelse med genkendelse af dronningen og med sværmning.

Dronningens funktion er æglægning og styring af samfundet. En honningbifamilie har op til 100.000 arbejdere, som i travle perioder næppe bliver mere end 30-40 dage gamle. Arbejderen har i løbet af sit liv en række aldersbestemte arbejdsfunktioner.

De fleste droner udvikles, kort tid før der produceres nye dronninger. Dronerne flyver ud for at finde egnede parringspladser, dronepladser. Kommer der en dronning, bliver hun forfulgt af en hale af droner. Parringen finder sted i luften, og dronen dør kort efter. Dronningen parrer sig med omkring ti droner. Sæden opbevares i en blære nær kønsåbningen. Dronerne får føde fra boet, og deres eneste funktion er at befrugte dronningen. Om efteråret smides de ud af boet og dør.

Det er store mængder føde, nektar og pollen, som skal indsamles og fordeles i boet. Pollen benyttes som proteinkilde til larverne, ofte i form af bibrød, en blanding af nektar og pollen. Nektaren, som er den sukkerholdige saft fra blomsternes nektarier, hjembringer bien i honningmaven, en del af fortarmen. Nektaren, som er tilført enzymer fra spytkirtlerne, omdannes til honning.

Hos honningbierne er der udviklet et kommunikationssystem, som sikrer, at nyopdagede fødekilder kan udnyttes. Ved hjælp af danse fortæller den bi, som har fundet fødekilden, de andre bier om kvalitet, retning og afstand til fødekilden. Prøver af føden deles ud til de bier, der følger dansen. Runddans angiver føde i kort afstand fra boet. Danse i et ottetal fortæller, at føden befinder sig mere end ca. 100 meter fra boet. Dette "biernes sprog" blev opdaget af den østrigske biolog Karl von Frisch.

Honningbier spredes ved sværmning. Tidligt på sommeren forlader dronningen og op til halvdelen af arbejderne boet. Forinden har nogle spejderbier været ude at sondere. Den nye bosættelse søges på vore breddegrader etableret inden for en radius af en km fra det gamle bo. I det gamle bo klækkes nu dronninger, hvoraf nogle forlader boet med et antal arbejdere dannende såkaldte eftersværme. Det gamle bo vil efter sværmning have en ny uparret dronning, som efter knap en uge tager på parringsflugt. Efter parring tolereres kun den som dronning i boet.

Den almindelige honningbi var oprindelig opdelt i en række underarter eller racer hver tilpasset et geografisk område, men mange steder er underarter blevet krydset med andre, indført af biavlere. Der er beskrevet 24 underarter på grundlag af forskelle i farvetegning, sværmetendens, overvintringsevne, aggressivitet, dansedialekt m.m. Den brune bi (A. mellifera mellifera) var den oprindelige i Danmark og Vesteuropa. Da biavlerne har foretrukket andre underarter, fx den italienske bi (A. m. ligustica), er der kun få områder tilbage med den brune bi. I Danmark findes den kun på Læsø, hvor den blev fredet i 1993.

• biavl
• bier
• humlebier