Revlehul. Fanges man i et revlehul, skal man svømme væk langs med stranden og ikke kæmpe mod den udadgående strøm.

.

Et hestehul er et tværløb gennem en revle. Det vand, som bølger skyller ind over revlen mod stranden, søger tilbage mod havet gennem de laveste steder på revlen. Strømmen koncentreres her og kan opnå stor udadrettet hastighed og dermed erodere dybe kanaler, som under visse vind- og bølgeforhold kan være farlige for badende.

Faktaboks

Etymologi
Hestehul er et populært navn for revlehul. Navnet kommer af, at søfolk i gamle dage kaldte revler for heste.
Også kendt som

revlehul

Et hestehul kan ofte kendes på, at der er mindre brænding (færre bølger med skumtop), hvor et hestehul er opstået.

Svøm ikke mod strømmen

Strømmen i et hestehul er ikke nedadgående, men udadgående. Det nytter ikke at svømme mod strømmen. Bliver man fanget i et hestehul, skal man i stedet bevare roen og svømme til siden langs stranden.

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig