Guvernør, øverste embedsmand i en provins eller et større forvaltningsområde; en leder af en koloni betegnedes ofte generalguvernør. I USA og visse andre forbundsstater er guvernøren den folkevalgte administrative leder (governor) af en delstat, der under sig har en viceguvernør (lieutenant governor).

Titlen er også blevet anvendt om en militær øverstbefalende af en fæstning samt om opdragere af unge fyrster og lærere i militære opdragelsesanstalter. Se også statholder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig