Gråstrubet lappedykker
I sommerdragten har gråstrubet lappedykker (Podiceps grisegena) rustrød hals, grå kinder og en gul næbbasis.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Gråstrubet lappedykker er en letgenkendelig lappedykker med rustrød hals og grå kinder. Den bliver 40-50 cm lang.

Faktaboks

Også kendt som

Podiceps grisegena

Den er mindre talrig i Danmark end toppet lappedykker, og i 2019 blev ynglebestanden anslået til at ligge på ca. 750 par. Gråstrubet lappedykker findes fortrinsvis i mindre, tilgroede søer, hvor den mest gør opmærksom på sig selv med stemmen.

Fældning og overvintring sker til havs, og med forekomster på op til 2.500 fugle udgør danske farvande (især Kattegat) et meget vigtigt overvintringsområde. Arten er i øvrigt udbredt i tempererede og lavarktiske dele af Asien og Nordamerika.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig