Bothriechis schlegeli

Schlegels lanseslange (Bothriechis nigroadspersus) fra Costa Rica. Arten er meget variabel og optræder i en række farvevarianter. Den helt gule variant kaldes lokalt for oropel 'glimmer'.

Bothriechis schlegeli
Af /Ritzau Scanpix.
Bushmaster

Bushmaster (Lachesis stenophrys) på skovbunden i Costa Rica. Der kendes fire arter af bushmastere, og de største kan blive næsten 4 m lange. Det gør dem ikke bare til de største kendte grubeorme, men også til nogle af verdens længste giftslanger.

Bushmaster
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Grubeorme er en underfamilie af hugorme med ca. 270 arter, som fordeler sig på ca. 23 slægter. De er udbredt i Amerika og Asien og når ind i Europa ved Det Kaspiske Hav. Som hos andre hugorme er gifttænderne de eneste tænder på det forkortede overkæbeben, der kan rotere, således at gifttænderne rejses under hugget; normalt ligger de skjult i hudfolder i mundloftet.

Faktaboks

Også kendt som

Crotalinae

De adskiller sig fra den gamle verdens hugorme ved at have et grubeformet organ mellem øje og næsebor. Organet er varmefølsomt, og et varmblodet byttedyr kan registreres via dets infrarøde udstråling. De fleste grubeorme tager derfor fugle og pattedyr. Hvis lejligheden byder sig, tager de imidlertid også gerne andet bytte. I Nordamerika kan kobberhoveder (Agkistrodon contortrix og A. laticinctus) således tage cikader, mens vandmokkasinen (A. piscivorus) tager fisk, frøer og selv mindre alligatorer.

Grubeormene forekommer overvejende i troperne. Her er de normalt nataktive, men i køligere områder kan de være delvis dagaktive. Størstedelen af grubeormene føder levende unger. Grubeorme er særlig hyppige i Amerikas og Asiens regnskovsområder, men findes i øvrigt i et bredt spektrum af habitater. Eksempelvis findes vandmokkasinen ofte i floder og søer, mens siderulleren (Crotalus cerastes) er en ørkenlevende klapperslange.

Klapperslanger (Crotalus) og dværgklapperslanger (Sistrurus) hører til de mest kendte af grubeormene. De ca. 56 arter af klapperslanger er udbredt i det meste af Amerika med det største antal arter i Mexico. Den for klapperslangerne karakteristiske rangle består af gamle hamrester, der er skudt ind i hinanden, og som ved vibration af halen kan give den karakteristiske advarselslyd. Visse øformer har tilsyneladende sekundært mistet ranglen.

I Mellem- og Sydamerika findes de op til 3,6 m lange, æglæggende bushmastere (Lachesis spp.), som er de største kendte grubeorme.

I Sydamerika findes en stor formrigdom af lanseslanger. Tidligere blev de samlet i slægten Bothrops, men er nu delt op i flere. Til de mest kendte arter hører B. atrox og B. jararaca, der begge forårsager mange bid. Slægten Bothriechis omfatter små trælevende former; en af arterne, Schlegels lanseslange (B. schlegeli), er fundet i Danmark i en bananlast.

Slægten Gloydius findes i Asien og minder i udseende og levevis meget om den danske hugorm. Halysslangen (G. halys) når ind i den europæiske del af Rusland og er den eneste repræsentant for grubeormene i Europa. Himalayagrubeormen (G. himalayensis) er fundet i 4.900 m højde, hvilket gør den til den højest forekommende slangeart. Ligesom Gloydius har slægterne Callosellasma, Deinagkistrodon og Hypnale store skjolde oven på hovedet. De to førstnævnte er æglæggende, og hunnen bevogter reden. Den artsrige slægt Trimeresurus er ligeledes udbredt i Asien og har med en enkelt undtagelse små hovedskæl. Habuen (T. flavoviridis) fra Amami og Okinawa er en frygtet art. Ca. 0,5 % af øernes indbyggere bides årlig, og af disse dør ca. 3 %.

Grubeormes gift har normalt en stærk lokalvirkning og påvirker ofte blodets evne til at koagulere. Den farlige sydamerikanske klapperslange Crotalus durrisus terrificus har dels en nervegift, dels en blodgift. Nervegiften forårsager nedsunkne øjenlåg, mens dødsårsagen tilskrives giftens evne til at opløse de røde blodlegemer og stoppe nyrernes funktion.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig