Klapperslanger
En vestlig diamantklapperslange (Crotalus atrox) rasler advarende med halen og rejser truende forkroppen. Den er udbredt i det sydlige USA og nordlige og centrale Mexico. Vestlig diamantklapperslange er blandt de klapperslanger, som er skyld i flest dødsfald fra slangebid i USA og Mexico.

Klapperslanger er navnet på to slægter af grubeorme: de egentlige klapperslanger af slægten Crotalus med ca. 53 arter og dværgklapperslangerne af slægten Sistrurus med tre arter. De er udbredt fra det sydlige Canada til det centrale Argentina; den største mangfoldighed opnår de i Mexico.

Faktaboks

Også kendt som

Crotalus, Sistrurus

Navnet kommer af den karakteristiske rangle på halespidsen. Den består af hule, sammenhængende segmenter, som er skabt af omdannede skæl og giver en raslende lyd, når den bevæges. Klapperslangerne bruger den høje raslen som advarsel. En enkelt art, Crotalus catalinensis fra øen Santa Catalina i Den Californiske Golf, mangler ranglen på halespidsen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig