glaciologi

Artikelstart

Glaciologi er den videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med is i alle dens former her på Jorden. Glaciologien omfatter således studiet af gletsjere, sne, sø- og havis samt is i jordlagene.

Faktaboks

Etymologi

glaciologi er dannet af latin glacies 'is' og -logi

Glaciologisk viden har praktisk betydning for bl.a. kunstvanding og vandkraft, der ofte bruger vand fra sne- og gletsjerdækkede områder. Desuden afhænger transport flere steder af viden om sneforhold, havis og isbjerge.

I Danmark forskes der i glaciologi ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet samt ved GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig