glaciationsgrænse

Artikelstart

Glaciationsgrænse er det niveau, over hvilket der vil dannes gletsjere, hvis landskabets form muliggør dette. Glaciationsgrænsens højde varierer både med temperatur og nedbørsforhold og derfor i takt med klimavariationer.

Faktaboks

Etymologi
Ordet glaciation er afledt af latin glacies 'is'.

I nutiden ligger glaciationsgrænsen omkring ækvator i lidt over 5000 m højde, i det centrale Tibet i 6500 m, mens den i det nordlige Skandinavien ligger i 1000 m højde. Den teoretiske glaciationsgrænse over Danmark ligger i 1700-1800 m højde.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig