Giardino segreto

Giardino segreto i haven til Villa Capponi (sidst i 1500-tallet), Firenze

Giardino segreto

Giardino segreto var oprindelig et særligt haverum ved en italiensk villa, ofte lidt skjult og således afsondret og mere privat. Betegnelsen bruges nu ofte mere bredt om fx klosterhavens lukkede haverum, hortus conclusus, og til walled gardens i engelske landskabshaver.

Faktaboks

Etymologi

Giardino segreto, (ital. 'hemmelig have')

Giardino segreto i italiensk havekunst

Den italienske renæssancehave indeholdt almindeligvis en giardino segreto, og det kan fx ses i haven ved Villa Medici i Fiesole (midt i 1400-tallet), i Bobolihaven i Firenze (ca. 1550) og i haven ved Palazzo Farnese i Caprarola ved Viterbo (1578-1586).

Fredensborgs Slots giardino segreto

I Fredensborg Slotshave blev Marmorhaven anlagt ved slottets vestgavl midt i 1700-tallet som en lille giardino segretomed skulpturer og rosenø og afskærmet af støttemure.

Læs mere i Den Store Danske

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig