Gerusia var et gammelmandsråd i oldgræske bystater; i demokratiske bystater formentlig et slags førstekammer ved siden af rådet, boule; fx fungerede Areopagosrådet i Athen som gerusia ved siden af femhundredmandsrådet.

Faktaboks

Etymologi
Ordet gerusia kommer af græsk gerousia, afledning af gerontes 'gamle mænd'.

I oligarkier udøvede gerusia de funktioner, som ellers tilkom rådet. Det berømteste gerusia var Spartas, som bestod af 28 spartanere over 60 år, valgt for livstid ved råb på folkeforsamlingen. Desuden var de to spartanske konger fødte medlemmer. Gerusia forberedte alle de sager, der skulle fremlægges for Spartas folkeforsamling, og fældede dom i alle forhold, der kunne straffes med døden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig