gejstlig domstol

Artikelstart

Gejstlig domstol, I Danmark håndhævede den katolske kirke indtil Reformationen sin ret til at pådømme alle sager mod gejstlige samt sager angående kirkelige interesser af ideel eller økonomisk art. Til den sidste gruppe hørte fx ægteskabssager.

Reformationen brød afgørende med disse principper: Når præster sagsøgtes i verdslige forhold eller for borgerlige forbrydelser, skulle sådanne sager afgøres af de almindelige domstole. Dog opretholdtes særlige blandede ægteskabsdomstole, tamperretterne, bestående af kongens stiftslensmand (stiftamtmand) og et antal gejstlige.

Kun sager, der vedrørte præsters liv og lære, pådømtes efter Reformationen af særlige gejstlige domstole i en særlig instansfølge (provsteret og landemoderet; ophævet 1992).

Efter tjenestemandsreformen 1969 behandles sager, der vedrører folkekirkepræsters livsførelse (decorum officiale-sager) og embedsførelse i henhold til tjenestemandslovens regler om disciplinærforfølgning; kun disciplinærsager, der vedrører præsters forhold til folkekirkens bekendelsesgrundlag (læresager), skal ifølge en lov fra 1992 pådømmes ved en særlig præsteret.

Sådanne sager rejses af kirkeministeren efter forhandling med vedkommende biskop, eller når biskoppen forlanger det, og indbringes for byretten, der tiltrædes af to teologisk sagkyndige dommere; den afsagte dom kan indankes for landsretten, der ved ankesagens behandling tiltrædes af tre teologisk sagkyndige. Anketilladelse til Højesteret kan gives efter retsplejelovens almindelige regler.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig