Gammelkatolicismen er en udspaltning af den romerskkatolske kirke, formuleret i protest mod 1. Vatikankoncil (1869-1870) og dogmet om pavens ufejlbarhed. De gammelkatolske kirker har rødder i gamle oppositionelle strømninger vendt mod det centralistiske pavestyre; kirkerne fik fodfæste især i Tyskland, Schweiz, Østrig og i Nordamerika. De enkeltstående bispestifter blev samlet i Utrechter Unionen i 1889; i alt findes der i vore dage ca. 200.000 gammelkatolikker (1993).
Foruden den apostolske succession bevarede gammelkatolicismen de syv sakramenter, men ændringer af praktisk og teologisk art fulgte udskillelsen fra pavekirken. I kirkens synodale ordninger fik lægfolk en vigtig plads, præstecølibatet ophævedes, og modersmålet indførtes i gudstjenesten. Et nært forhold til den økumeniske bevægelse og især til anglikanismen er også karakteristisk for gammelkatolicismen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.