galej

Galej.

.

Galej, rofartøjstype, som ikke længere anvendes, men som blev brugt til søkrigsførelse helt fra grækernes storhedstid frem til 1800-t. Galejer blev mest brugt i Middelhavet, men også i Østersøområdet, hovedsagelig i den russiske og svenske flåde, men også Danmark brugte galejer i 1600- og 1700-t. I 1700-t. var der endda planer om at bygge en galejhavn i Nivå Bugt.

Faktaboks

etymologi:
Ordet galej kommer af middelnedertysk galeide, af middellatin galea 'skib', af græsk galee 'sværdfisk; væsel'.

Antikkens galejer havde årer i op til tre lag (triere, gr. 'tre-ro', eller trirem, lat. 'tre-åre'), der var bemandet med et par hundrede roere, havde en længde på omkring 40 m, og kampformen var vædring eller entring. De nordiske galejer havde nogenlunde samme størrelse og bemanding, men af hensyn til sødygtigheden var lagene reduceret til et eller to, hvor der til gengæld kunne være op til fem mand pr. åre. Bevæbningen var let artilleri.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig