fulani

Fulani er et afrikansk folk på ca. 16 millioner mennesker, som lever spredt over hele Sudan-Sahel-regionen fra Senegambia i vest til Sudan i øst. De taler et vestatlantisk sprog af samme navn.

Fulanis oprindelse har givet anledning til mange mytedannelser, bl.a. på grund af deres rødbrune hudfarve. Befolkningen har haft stor indflydelse på Vestafrikas nyere historie. Det gælder ikke mindst deres rolle som deltagere i de hellige krige (jihad) og islamiske statsdannelser i 1700-tallet og 1800-tallet, der fik afgørende betydning for udbredelsen af islam.

Fulani er overvejende muslimer (ca. 90%). De har afstamning i faderlinjen, og den foretrukne ægteskabsform er endogam. Med hensyn til subsistensgrundlag og social struktur er der stor variation. Kvægnomadisme er således efterhånden mindre udbredt blandt befolkningen, der i højere grad lever som fastboende agerbrugere. Den kulturelle identitet som kvægnomader er dog forblevet central for fulani, der ofte beskrives som frihedselskende og stolte. Til forskel fra de fastboende fulanis hierarkisk betonede samfund har de små nomadegrupper i reglen en ret flad magtstruktur.

Slaveriets ophævelse, gentagne tørkekatastrofer samt den voldsomme urbane udvikling i Vestafrika har imidlertid op gennem 1900-tallet været medvirkende til væsentlige forandringer i de kulturelle og socio-økonomiske mønstre.