Fredsbevægelsen, organisationer og bevægelser, der på forskellig baggrund virker for afskaffelse af krig som redskab for staternes politik. Fredsbevægelsen har især været optaget af ikke-vold, fjernelse af krigens årsager og skabelse af et internationalt retssamfund.

Ikke-vold er kernen i pacifismen, der betragter krig som moralsk forkastelig; radikale pacifister afviser derfor alt militærvæsen og kræver universel afrustning. Indtil 2. Verdenskrig var pacifisme den væsentligste drivkraft bag fredsbevægelsen.

Fjernelse af krigens årsager har været central for fredsbevægelsen, der har peget på alternativer til voldelig konfliktløsning såsom frihandel (liberalisterne), socialisme (marxisterne) eller demokrati eller har krævet nedrustning og begrænsning af den internationale våbenhandel.

Endelig har fredsbevægelsen krævet magtbalancen afløst af et internationalt retssamfund. Voldgift, øget anerkendelse og udbygning af folkeretten og oprettelse af organisationer som Folkeforbundet og FN indgik i denne strategi.

En række filosoffer fra Erasmus til Kant beskæftigede sig i 1500-, 1600- og 1700-t. med fredsspørgsmål, men det var først i 1815-16 efter Napoleonskrigenes afslutning, at en organiseret fredsbevægelse opstod i USA og Storbritannien, hvorfra den bredte sig til kontinentet. Den tidlige fredsbevægelse agiterede især for afrustning, voldgift og folkeret.

Mellemkrigstidens fredsbevægelse sigtede i højere grad på international organisation med hovedvægt på støtte til Folkenes Forbund og dets nedrustningsbestræbelser.

Efter 2. Verdenskrig blev fredsbevægelsen til en vis grad inddraget i den kolde krig, og opmærksomheden rettedes især mod de nye atomvåben. Dele af fredsbevægelsen tilsluttede sig det sovjetisk dominerede Verdensfredsråd, mens andre fastholdt en mere ligelig distance til de to supermagter, fx Pugwash-bevægelsen og END, European Nuclear Disarmament Campaign. Den europæiske fredsbevægelse var især aktiv i første halvdel af 1980'erne, hvor den kritiserede kaprustningen og NATOs opstilling af mellemdistanceraketter i Europa. Efterkrigstidens fredsbevægelser har også interesseret sig for nord-syd-problematikken med krav om en mere ligelig fordeling af økonomiske goder. Med afviklingen af den kolde krig svækkedes fredsbevægelsen afgørende.

Dansk fredsbevægelse går tilbage til 1882, da Fredrik Bajer stiftede Foreningen til Danmarks Neutralisering, senere Dansk Fredsforening, der er organisatorisk forgænger for FN-Forbundet. Senere fredsbevægelser er International Liga for Fred og Frihed, stiftet 1916, Aldrig mere Krig, stiftet 1926 og Kampagnen mod Atomvåben, som især var aktiv i Danmark i 1960-65.

1980'ernes danske fredsbevægelse domineredes af tre organisationer. På den ene side Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, stiftet 1974, der var tilknyttet Verdensfredsrådet, der fungerede som en paraplyorganisation for en række grupper, fx faglige grupper som Lærere for Fred. På den anden side de mere neutrale Nej til Atomvåben og Kvinder for Fred, begge stiftet 1980. Se også kristne fredsbevægelser og græsrodsorganisationer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig