kristne fredsbevægelser

Artikelstart

Kristen pacifisme med baggrund i fx Bjergprædikenen, Frans af Assisi og Reformationens radikale fløj (døberbevægelser) udgør en vigtig inspirationskilde for kristne fredsbevægelser.

Fellowship of Reconciliation

Fellowship of Reconciliation blev i december 1914 stiftet i Cambridge, England; Forsoningsforbundet i Danmark var stiftet i 1913. Arbejdet sigter på at fremme forståelse for at anvende ikke-voldsmetoder til politisk konfliktløsning.

Pax Christi

Pax Christi er en international romerskkatolsk fredsbevægelse, blev dannet i marts 1945 som et fællesskab mellem især franske og tyske katolikker. Gennem bøn, analyse og politisk handling søger Pax Christi at fremme en ny verdensorden som forudsætning for fred mellem Jordens folk. Den danske afdeling er stiftet i 1990.

Christian Peace Conference

Christian Peace Conference blev stiftet i juni 1958 som en brobygger mellem Øst- og Vesteuropa under den kolde krig. Den danske kontakt er varetaget af navnlig Kristne for Nedrustning, dannet i 1979 som en protest mod NATOs beslutning om at opstille 572 mellemdistanceraketter, der skulle imødegå USSRs placering af SS20-raketter i Europa.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig